VELKOMSTALLIANCEN I KOKKEDAL

VELKOMMEN TIL KOKKEDAL
I uge 4 er ‘Velkomstuge’ i hele Danmark, så derfor kan du møde Kokkedal på Vej + frivillige ved Holmegårdscentret (Den Hvide Plads) i morgen onsdag den 23. januar fra kl. 15-17:00.

Kokkedal på Vej er en del af Velkomstalliancen, som er et initiativ, der skal gøre Danmark til et foregangsland, når det kommer til at tage godt imod alle nye borgere.

Så kom forbi Holmegårdscentret, få en god snak, hør om vores aktiviteter – og få en kop rigtig lækker kaffe fra vores fantastiske kaffevogn.

Velkomstalliancen er etableret af DGI, Nextstep by Bindslev, Mærsk, QVARTZ, ISS, Movia, Ungdommens Røde Kors, Copenhagen Capacity, KAB og International House Copenhagen – og støttet af Tuborgfondet.