Tryghed og Netværk

Mødes på tværs om det fælles tredje

Det er her man kan tale sammen, undre sig sammen og pleje fællesskabet.
Det er i kulturen, at man sænker paraderne og løfter blikket.


Gennem aktiviteter og arrangementer på tværs af Kokkedal arbejder vi med at skabe tryghed og fællesskab – og med at styrke civilsamfundet

Kokkedal har brug for arrangementer og aktiviteter, der styrker de tværgående fællesskaber! Stærke tværgående fællesskaber skaber et modstandsdygtigt og levende lokalsamfund, hvor beboere trives, hvor der er et godt naboskab og hvor det er rart og trygt at komme hjem.

Vi inddrager rigtig mange frivillige i arbejdet, og det gør vi jo, fordi den eneste vej til en positiv forandring for Kokkedal er gennem de mennesker, der bor her.

Det er bl.a. igennem denne indsats, at vi vil fortælle historien om et mangfoldigt Kokkedal, der er i stand til i fællesskab at få tingene til at ske og udvikle sig. Denne historie skal virke udadtil i et imageplejende formål, men den skal også virke indadtil.

Ofte ligger vores store succeser i processerne, og det er ikke altid lige til at se – eller til at dokumentere for den sags skyld. Men et er resultatet af noget hårdt arbejde – fx en kulturfestival, noget andet og meget værdifuldt er den lange proces op til selve arrangementet. Her bliver der nemlig bygget mange broer mellem foreninger, beboere, kommunale aktører etc. Det er her vores største opgave ligger, for vi skal skaber rammerne og mulighederne for, at disse broer bliver bygget og vedligeholdt.


Vil du være med, eller har du en idé til en aktivitet indenfor Tryghed og Trivsel, så lad os endelig høre om den
Ring eller skriv til Ole på 20872980  – eller kom forbi sekretariatet, Egedalsvænge 37 st.tv.