cafenaboskab

CAFÈ NABOSKAB – SEPTEMBER

Efter en varm og dejlig sommer er det atter blevet tid til fællesspisning i Café Naboskab. Karin og Michael står for madlavningen denne første gang efter sommerferien. Menuen byder på forloren hare med hasselback kartofler og grøn salat. Café Naboskab sørger derudover for lækker kage til kaffen. Vi spiser kl. 18:30. Dørene åbnes kl. 18:00. Det foregår i Selskabslokalet, Byengen 230. Prisen er 50 kr. Drikkevarer medbringes selv.

Der er plads til max. 32 personer – så skynd dig at melde dig til.

På gensyn til en hyggelig aften

Café udvalget Yrsa, Lone og Marianne

Info og tilmelding: Lone Schrøder, dls@tdcadsl.dk, 4013 6384 (Send SMS)
Frist: tirsdag den 25. september

 

grill

Fællesspisning – Grillaften i Café Naboskab

Så er det atter tid til hyggelig fællesspisning i Café Naboskab. Menuen står på: grillet oksemørbrad, kyllingelår og frankfurter med pølsebrød. Bagekartofler med persillesmør samt miks-salat med 2 lækre dressinger. Cafe Naboskab byder derudover på et glas vin og sørger for kagen til kaffen.

Der er max plads til 32 personer – så skynd dig at melde dig til.

Info og tilmelding

 

and

Fællesspisning – Sprængt And

Café Naboskab byder velkommen til februars fællesspisning i Byengens Selskabslokale. Det er Dan og Lise, som denne gang står i køkkenet og laver lækkert mad til alle.
Efter middagen er der kaffe og kage, og vi hygger os med et spil kort, et spil Wii eller bare en god sludder med sin nabo.

 

kan du huske

Kan du Huske?

Kan du huske da Kokkedal Skole var en bondegård, da Egedalsvænge var under opbygning, der var en pølsevogn i centeret?

Nu kan du komme til en række foredrag af Niels Storegaard om Kokkedals historie

 

15. januar: udviklingen i Kokkedal

22. januar: Livet i Brønsholmdal

29. januar: Karlebo Kommunes nyere historie

Jamal laver morgenmad

Arabisk morgenmad

Jamal gentager succesen fra sidste år og serverer igen arabisk morgenmad for alle. Det sker torsdag den 16. februar fra kl. 10- 13
Du kan smage de skønne retter i lokalet ved siden af Kokkedal på Vejs kontor, Egedalsvænge 37 st th.

Klik her for info

danskundervisning

Danskundervisning

I 2016 startede Kokkedal på Vej et samarbejde med LOF (Landsdækkende Oplysnings Forbund) om undervisning  i dansk. Dette tilbud var en del beboere interesserede i, og et hold blev startet op. Efter en rigtig god første sæson, er vi nu klar til en ny sæson. Og denne gang med to hold.
Torsdagsholdet er fuldt booket, men der er stadig ledige pladser på mandagsholdet.

Info og tilmelding her

programmering

Lær at programmere

Nu kan børn og andre interesserede lære at programmere. Det er gratis at deltage i kurset, som foregår hver torsdag i lokalerne hos Kokkedal på Vej, Egedalsvænge 37, st tv.
Kl. 17-18 er det for 8-12 årige
Kl. 18-19 er det for 12 år og opefter
OBS! Undervisningen er på engelsk og man skal selv medbringe computer eller tablet!

Læs mere her

julebanko Kokkedal Egedalsvænge 2016

Julebanko 6. dec.

Klar til årets julebanko?

Tirsdag den 6. dec. er dagen for årets banko på Kokkedal Skole Vest.

Dørene åbnes kl. 18 og Bankospillet starter kl. 19.

Der er, som altid, flotte præmier!

Og Danmarks mest berømte bingo-caller, Jens Raahauge, styrer slagets gang.

Det bliver igen i år SÅ hyggeligt!

15 kr. pr. plade

Kage, kaffe, te og drikkevarer kan købes.

Der må ikke medbringes egne mad- og drikkevarer, fordi I bliver nødt til at hjælpe med at sikre, at åretds julebanko kan overleve.

Rygestop

Rygestophold starter op igen!

GRATIS tilbud til dig der vil kvitte smøgerne!

Kurset er på 6 onsdage og foregår Egedalsvænge 37, st.th.

Din rygestopinstruktør er Maria Navntoft. Maria er uddannet sygeplejerske og bachelor i pædagogik. Hun har 10 års erfaring som sygeplejerske og flere års erfaring med vejledning i rygestop. Hun arbejder også som rygestopvejleder på Stop-linien.

For tilmelding kontakt:
– LOF på 49 26 02 88 eller LOFkurser.dk
– KOkkedal på Vej, Majbrit Mouridsen, mamo@3b.dk/ 22 33 78 13

3b aktionsværksted

Workshop om små virksomheder og Socialøkonomi

Boligforeningen 3B arbejder med at fremme iværksætteri og socialøkonomiske initiativer i nogle af foreningens boligafdelingen. Bl.a. i Egedalsvænge.

3b ønsker at støtte op om beboere, som har idéer til at starte forretning op eller social økonomiske aktiviteter. D. 7. september var der et lokalt møde i Kokkedal på vej og d. 8. oktober vil der være et aktionsværksted en hel dag i København hos KBH+ på Ragnhildgade 1, 2100 København Ø.

Deltagerne kommer fra 3b´s forskellige afdelinger i København og fra Kokkedal. Det er gratis at deltage.

Hvis du har interesse i at være med, så skal du kontakte Stephane Parize på 22142481 eller stpa@3b.dk

Se program for dagen her

 

Kokkedal Byfest 2014

Loppemarked i Egedalsvænge

Kom lad og vær med – gør et kup eller tjen en skilling.

Så er det ved at være tid til Loppemarked i Egedalsvænge.

Det kommer til at foregå lørdag d. 27. august kl. 10-14 i gården i Egedalsvænge ved nr. 35-37.

Det foregår samme dag, som Egedalsvænge holder sommerfest.

Der er et begrænset antal borde til rådighed, så du skal melde dig hurtigt.

Hvis du gerne vil have et bord kan du tilmelde dig i Beboercaféen under nr. 33 onsdag d. 17. eller d. 24. august mellem kl. 18-20.

Janni og Birte arrangerer loppemarked.

Knallertkampagne

Knallertkampagne

Mandag den 27. juni var Nordsjællands Politi igen en tur i Kokkedal for at foretage en indsats mod ulovlig og/eller hensynsløs knallertkørsel.
Det var 5. gang siden slutningen af maj måned, at politiet gennemførte en knallertkampagne i området.

  • Det var den femte indsats af sin slags i Egedalsvænge siden den 26. maj 2016.
  • Flere beboere har givet udtryk for, at hensynsløs knallertkørsel gør dem utrygge.
  • Flere beboere har givet udtryk for, at den hensynsløse knallertkørsel gør dem utrygge, hvilket er årsagen til indsatserne.
  • Ved hver indsats deltager der personale fra færdselsafdelingen samt enheden for trygge boligområder.
  • Der er mange, der begynder at køre på knallert i denne periode, hvor vejret bliver bedre. Derfor foretager vi kontrollerne nu, så det forhåbentlig har en forebyggende effekt på kørslen resten af sommeren.
  • Hvor mange indsatser vi har planlagt resten af sommeren vil vi af hensyn til indsatserne ikke afsløre, men vi kommer igen!
  • Der er heldigvis få sager med direkte lovovertrædelser, men flere skal blive bedre til at vise hensyn, og det fortæller vi dem – og i nogle tilfælde fortæller vi det også til deres forældre.
  • I gennemsnit er der hver gang 8 betjente med til indsatserne i Egedalsvænge.
  • Vi sætter stor pris på de mange positive tilkendegivelser for indsatsen, vi får derude i Egedalsvænge.
Kokkedal på vej

Hvad håber du på?

I forbindelse med arbejdet med at forme en ny boligsocial helhedsplan laver vi interviews med beboere og samarbejdsparter. Mere end 200 beboere har svaret, og de er dermed med til at sætte deres fingeraftryk på den nye ansøgning til Landsbyggefonden – og altså også med i en konkurrence med fine præmier. Man skal interviewes af en medarbejder fra Kokkedal på Vej og svare på 2 spørgsmål.

Arbejdet kommer fremover i høj grad til at have fokus på uddannelse, lommepenge- og fritidsjobs, småbørnscaféer og frivilligt socialt arbejde, men også på trivsel og tryghed i afdelingerne. For os er det meget vigtigt, at beboernes stemme er med ansøgningen. Vil du også gerne svare på nogle spørgsmål, så find en medarbejder fra Kokkedal på Vej, mens vi laver sommerferieaktiviteter i uge 29 + 30 – eller under Gadeteaterugen, som vi arrangerer i uge 31. Eller tag kontakt til Michael på 22159220 / michael@kokkedalpaavej.dk

Helhedsplanskonkurrencen udtrækkes ved finalen til årets gadeteateruge fredag den 5. aug. kl. 16.00 ved Plejecenter Egelunden (inde i gården). Præmierne: Gavekort på 1.000 kr. til Hørsholm Midtpunkt, gavekort på 400 kr. til Cykelskrædderen, et årskort til Louisiana, et smykke fra SMØKKER, 4 glas honning, gavekort til Fakta på 200 kr.

Hvor kommer pengene til boligsocialt arbejde fra?

Partnerskabet bag Kokkedal på Vej er i gang med at skrive en ansøgning til Landbyggefonden om en ny periode på 4 år fra 2017 – 2020. Ansøgningen skal være færdig i september måned. Partnerskabet består af AB Hørsholm Kokkedal, Boligkontoret Danmark, Boligforeningen 3B og Fredensborg Kommune. Landsbyggefonden finansierer 75% af det boligsociale arbejde, og deres “pengetank” består af opsparede penge fra den almene sektor. Når en afdeling er færdig med at betale af på sine lån fortsættes afdragene, men pengene tilfalder så Landsbyggefonden og dispositionsfonden. Pengene anvendes primært til renovering af den almene sektor. Midlerne til boligsocialt arbejde fordeles efter, hvilke boligafdelinger landet over der har størst behov for særlige sociale og tryghedsskabende indsatser og aktiviteter. Der er over 500.000 almene boliger i Danmark, og der bidrages solidarisk til fonden. Ligesom almene boligafdelinger i Køge, Kalundborg og Kruså bidrager de almene afdelinger i Kokkedal også til Landsbyggefonden – og det gør de uanset om man har en boligsocial helhedsplan i området eller ej. Det påvirker altså IKKE huslejen, at der bliver lavet boligsocialt arbejde i dit boligområde, fordi afdelingerne i sig selv ikke bidrager direkte med økonomi. Kommunens bidrag til den boligsociale helhedsplan er med medarbejdertimer og boligselskabernes bidrag kommer både i form af medarbejdertimer og som tilskud fra dispositionsfonden, som afdelingerne også bidrage solidarisk til, og som boligselskabet kan prioritere brugen af. På denne måde er boligafdelinger i hele landet – både 3B´s afdelinger og alle de andre boligselskabers afdelinger – med til at betale til, at der kan renoveres slidte bygninger, og at der kan laves boligsocialt arbejde.  

 

 

Valmuer springer ud

Vi gik under jorden i Søndermarken!

Søndag d. 19. juni drog vi en busfuld med 28 mennesker af sted mod Søndermarken i København. Vi mødtes med kunstneren Eva Koch og en kustode fra Cisterne foran Cisternerne. Her startede vi med at høre noget om Cisternerne, der er et gammelt drikkevandsreservoir anlagt af Københavns vandforsyning i 1856. Frem til 1933 blev det brugt til at opbevare drikkevand til københavnerne. I 1996 blev Cisternerne taget i brug som udstillingsrum. Eva Koch udstiller frem til og med november sin udstilling ” Den drøm om fred”.

Læs mere

Klima kokkedal

Artikel om Klima Kokkedal

Læs den gode artikel i Landsbyggefondens magasin om Klima Kokkedal.

I den boligsociale helhedsplan er vi i tæt samarbejde med Klima Kokkedal, fordi det handler om så meget andet også end klimatilpasning; nemlig om det levede liv mellem husene, om bedre rammer for sociale fællesskaber og mødesteder og om naboskab.

LBF artikel

 

dagen ender

41 børn og voksne samlede 39 sække affald i Egedalsvænge!

Connie og Birgitte, 2 beboere i Egedalsvænge, satte affaldsindsamling på dagsorden i Egedalsvænge. Netværksmedarbejder Majbrit støttede ideén og sammen koblede de sig på den landsdækkende kampagne ”Hold Danmark Rent”.
Torsdag – fredag d. 14.-15. april gik det løs med affaldsindsamling i og omkring Egedalsvænge. Børnene var virkelig engageret i at få det til at se flot ud og træt af alt det affald, de kunne se fra deres vinduer. Nogle gik og hørte musik, men affaldet fløj ned i deres poser. Et par hold havde forældre med på holdet og et enkelt hold med Lis og Connie udgjorde et engageret seniorteam, som også knoklede løs.
Der var præmier til følgende kategorier:
”Flest samlede cigaretskodder”: vinder blev ”hold 2932” med ca. 1000 skodder
”Den bedst fyldte sæk”: vinder blev opgang 71 ”hold Y”
”Bedste yndlinge hold”: vinder blev opgang 40 med ”hold 2980”  
”Torsdagens flittigste hold”: vinder blev ”hold 73”
”Fredagens flittigste hold”: vinder blev holdet ”Opgang 44”
”Det flittigste hold overall”: vinder blev holdet ”Opgang 35”

Hovedtitlen for mest samlet affald var helt tæt mellem hold ”Opgang 35” og ”hold 2932”.

Læs mere

Rekordfald i kriminalitet i Kokkedal

Rekordfald i kriminaliteten

Politiet opgør hvert år, hvor meget kriminalitet der er i vores boligområde. Siden 2011 er der sket næsten en halvering, hvilket er et meget stort fald.

Det almene boligområde i Kokkedal er nu det udsatte boligområde i Danmark med den laveste kriminalitet.

Denne udvikling har kunnet ske, fordi der er mange – både frivillige og professionelle – der arbejder sammen om, at forebygge kriminalitet og skabe bedre vilkår og betingelser for de mennesker, der bor her.

Nedenfor kan du se lidt pressedækning af de nye tal.

Indslag i Lorry

Artikel i Uge-Nyt

Aktivitetshuset

Aktivitetsplan for januar 2016

Kokkedal på Vej er begyndt at lave en månedsoversigt over planlagte aktiviteter. Hvis du gerne vil have den på papir, kan den hentes hos Kokkedal på Vej eller på Ejendomskontoret i Egedalsvænge. Du kan også se oversigten herunder på linket eller selv printe den.

Aktivitetsplan januar 2016

Vi håber, den er med til at skabe oversigt over, hvad der foregår i området.

KpV og Nivå Nu

Temaaften for frivillige tirsdag d. 19. januar

Mange oplever, at der opstår konflikter, når mennesker mødes og skal arbejde sammen. Det sker ofte, fordi man har forskellige forventninger, interesser og behov. Hvordan tackler man konflikter i det frivillige arbejde? Både når vi mødes “ansigt til ansigt”, men også når vi “mødes” på nettet.

På temaaftenen vil vi arbejde med, hvordan konflikter opstår, hvordan vi håndterer konflikter og løser dem.

Henrik Rosager som har erfaring med konfliktforebyggelse, konfliktløsning og konfliktmægling vil inspirere og arbejde med vores udfordringer denne aften.

Aftenen er gratis og vi starter med sandwich kl. 18.00 og slutter kl. 21.00.

Hvor: Nivå Nu, Nivåhøj 55, 2990 Nivå.

Få mere information og tilmeld dig hos Majbrit Mouridsen (Kokkedal på Vej) på mamo@3b.dk/22337813

Rygestop

Rygestopkursus – det kan lykkes!

Der er gode erfaringer med at stoppe rygningen ved deltagelse på rygestopkursus. Her har du muligheden, hvis det skal være i 2016, DU vil stoppe med at ryge. Kurset foregår 6 torsdage og starten går torsdag d. 21. januar, sidste gang torsdag d. 3. marts.

Din rygestopinstruktør hedder Maria Navntoft. Maria er uddannet sygeplejerske og i pædagogik. Hun har mange års erfaring med at hjælpe rygere med et godt og sikkert rygestop.

Husk at tilmelde dig hos Majbrit Mouridsen (kokkedal på Vej): mamo@3b.dk/22337813 eller på LOFkurser.dk/49260288

Humus

Arabisk morgenmad

En beboer fra Egedalsvænge sørger denne formiddag for at lave arabisk morgenmad. Det foregår mandag d. 14. december kl. 10-12. Morgenmaden består af humus, foul, fladbrød og grøntsager.

Kom og vær med til denne hyggelige smagsoplevelse i Aktivitetshuset, Egedalsvænge 35-37, kld.

KpV og Nivå Nu

Tema-aften for frivillige mandag d. 30 november

Brænd igennem uden at brænde ud!

Oplever du som aktiv og engageret frivillig nogle gange udfordringer og frustrationer? Det kan være, der mangler flere engagerede hjælpere, positive deltagere eller noget helt tredje.
På denne temaaften har vi fokus på, hvordan du fortsat kan bevare entusiasmen og glæden ved det frivillige arbejde. Læs mere

DSC_0130

Udflugt til Pometet søndag d. 27. september

På en solrig søndag efterårsdag tog vi 27 personer til Pometet i Tåstrup, som har Danmarks største samling af frugttræer og bærbuske. Det var en dejlig dag i naturens tegn, hvor man i princippet kunne smage på 750 forskellige æblesorter. Der var æbler så små som ærter og nogle store som en kokosnød. Nogle sure, andre syrlige og nogle helt uspiselige. Så der var noget for alle smagsløg.

Læs mere

DSC_0110

Solrig Eid-fest i Egedalsvænge

Aktivitetsudvalget holdt igen i år Eid-fest for Egedalsvænges beboere. Det foregik i gården lørdag d. 26. september kl. 13-18, hvor ca. 250 beboere deltog.

Mohammad Sayed bød beboerne velkomne, hvorefter tryllekunstneren startede festen og fængede børn og voksne i teltet. Herefter var der musik med den arabiske gruppe Hanin og den tyrkiske gruppe Gudus, som skabte god stemning til festen. På dagen kunne man få en udfordrende tur på rodeotyren, brænde energi af på hoppeborgene, finde sin koncentration og kreativitet frem til

Læs mere

Eid-Mubarak-2012-eid-ul-fitr

Nåede du det ikke? Vær med til at planlægge Eid-fest

Mødet er fredag d. 18. september kl. 14.30 i Aktivitetshuset.

Har du en spændende eller sjov idé til at gøre Eid-festen rigtig god i år, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Eid-festen i Egedalsvænge bliver holdt lørdag d. 26.9. kl. 13-18

Festlig hilsen Aktivitetsudvalget

 

Tilmeld dig mødet eller giv din idé videre til Majbrit Mouridsen: mamo@3b.dk eller 22337813.

Adressen til Aktivitetshuset er Egedalsvænge 35-37, kld.

 

Egedalsvænge og nærområde mindre

Input til Klimaprojektets temahaver

Beboermøde mandag d. 21. september kl. 19-21 i selskabslokalet

Mellem parkeringspladserne er der fire grønne områder. Her skal anlægges fire temahaver til beboerne, som omtalt tidligere på beboerarrangementer om Klimatilpasningsprojektet.

Landskabsarkitekterne skal lægge sidste hånd på tegningerne før den endelige projektering.

Og til at få deltaljerne på plads, er der brug for dine input.

Podekursus Kokkedal

Gratis tur til Pometet d. 27. september

Tag med til Danmarks største frugt- og bærsamling søndag d. 27. 9. kl. 9.45 – 15.00

Pometet er Danmarks største samling af frugttræer og bærbuske med mere end 2000 forskellige sorter.

Æblesamlingen består af 750 forskellige sorter, hvoraf 250 er gamle danske.

Pometet ligger i Høje Taastrup og er en del af frugt- og bærforskningen under Københavns Universitet.

Normalt er der ikke offentlig adgang, men en gang om året holdes der åbent hus.

Billetter kan hentes gratis hos:

  • Café-biblioteket på Kokkedal skole (Flemming Mikkelsen: 72565477, fm@fredensborg.dk)
  • Kokkedal på Vej (Egedalsvænge 37, st.tv. ved Majbrit Mouridsen:22337813, mamo@3b.dk)
  • Kokkedal Ungdomsklub (Broengen 2A ved Khaled Mustapha:26120348, khmu@fredensborg.dk)

Afgang fra parkeringspladsen Plejecenter Egelunden i Egedalsvænge

Læs mere

Egedalsvænge

God udvikling i boligområdet

Vores lokalavis Uge-Nyt bringer i dag en god artikel, som handler om den gode udvikling, som vores boligområde er inde i.

Som ledelsen i Nordsjællands Politi også understreger, så er det brede samarbejde den afgørende faktor for den positive udvikling, der ses i Egedalsvænge og omegn. Dette samarbejde mellem os i den boligsociale indsats, beboerne i området, de almene boligselskaber, politiets ETB enhed, kommunen o.a. skal vi fremover sørge for at styrke endnu mere!! 

Sommerfest

Sommerfest i Egedalsvænge

Aktivitetsudvalget inviterer til sommerfest for alle Egedalsvænges beboere med aktiviteter for både børn og voksne. Der vil være salg af drikkevarer, popkorn, kaffe, kage, kakao, the, snobrød og mad.

På Grønningen i Egedalsvænge Lørdag d. 29. august 2015 fra kl. 11.00.

 

PROGRAM:

11.30: Maleworkshop

11.00: Snobrødsbagning

13.00: Kaffe/kagebod åbner

14.00-16.00: BANKO

16.00: ROLLESPIL for børn ved Thorbjørn

18.00: Madboder åbner. Der kan købes pastasalat, grill okse-, svine- og kyllingepølser samt falafel

18.00: Musik i teltet med Toni

19.00: Musik ved gruppen JJ JAM Festlig 50er, 60er, 70er, 80er, 90er musik. Kom og dans med…

21.00-21.30:    Mavedans ved Ida Marie

Midsommerbål

Vellykket Sankt Hans fest i Egedalsvænge

Så fik vi afholdt en rigtig god Sankt Hans aften. Der var mødt en masse glade børn og voksne op, som var med til at sprede en utrolig god stemning. Livemusikken blev leveret af Tony, der med sin guitar og stemme stod for en virkelig god stemning/underholdning. Kristian Hegaard var vores bålltaler i år. Han leverede en rigtig god båltale, som indeholdt både fakta, underholdning og en lille smule politik. Og sidst men ikke mindst, vil jeg nævne alle de frivillige, der dukkede op og ville hjælpe til med stort som småt. Jeg vil ikke nævne nogen navne, for så er ingen blevet glemt.

Skrevet af beboer Morten von Vagner. Morten har også taget alle billederne her på hjemmesiden fra Sankt Hans festen.

Gården Egedalsvænge

Beboermøde i Egedalsvænge om udeområderne

Til dette møde d. 3. juni kl. 19-21 i selskabslokalet ved Broengen vil vi snakke om emner, som handler om udeområderne i og omkring Egedalsvænge. Da mange beboere er meget udenfor, særligt når solen skinner, så er det vigtigt at udvikle områderne efter beboernes ønsker og sørge for at alle passer godt på de dejlige områder. Har du gode idéer til udvikling og vedligeholdelse af udeområderne, så mød endelig op denne aften. Læs mere

Jorden gøres klar til træerne

Æbletræerne får skud og plantes ud

Så har de ny podede æbletræer stået og vokset siden æblepodedagen d. 11. april og nogle af de engagede deltager fra denne dag mødte op onsdag d.27. maj for at se, hvordan træerne havde udviklet sig med skud, gøre et stykke jord klar og plante de vellykkede små træer ud. Alle blev glade over at se at 65 af æbletræerne havde fået vellykkede skud på den nypodede æblegren,

Læs mere

Facebook Egedalsvænges beboeraktiviteter

Facebooksider Egedalsvænge

Følg med i, hvad der sker her i Egedslvænge. Det kan du bl.a. gøre ved at være med i en eller flere af disse Facebookgrupper:

Kommunikation mellem beboere og afdelingsbestyrelsen – klik: Egedalsvænge

Om beboeraktiviteter i Egedalsvænge – klik: Egedalsvænges Beboeraktiviteter

Hvis du vil købe/bytte/sælge eller forære noget væk, kan du slå det op her på siden – klik: Egedalsvænges Bazar

Egedalsvænges beboere kan udveksle idéer og søge hjælp hos hinanden – klik: Egedalsvænges venner

Støttere til arbedet med katte i Egedalsvænge – klik: Egedalsvænge Kattegruppe

Træ og miljø billede

Spar penge – godt for dig og miljøet!

Kom og hør hvordan du kan få mere ud af dine penge ved at spare på vand, el og varme og dermed regningen. Tips og idéer til, hvordan du undgår at smide mad ud, om affald og genbrug, om at lægge et budget og få mere ud af dine penge. Få inspiration til hvordan du selv kan dyrke grøntsager i alt fra en spand, en altankasse eller på et havestykke.
Alt det kan du høre om i Aktivitetshuset Egedalsvænge 35-37 kld. 8 uger i træk med start d. 20. april og sidste gang d. 15. juni.

Tidspunktet og tema for oplægget den enkelte uge meldes ud ugen forinden med opslag i opgangene, i kalenderen her på hjemmeisden og på Facebook.

Tilmeld dig gerne hos Majbrit på 22337813 eller mamo@3b.dk

 

Byfestens Børneløb havde 43 deltagere

Kom og løb

Savner du at komme ud og få noget frisk luft, mærke solens varme forårsstråler og ikke mindst bevæge kroppen. Så er det nu, det sker. Vi starter løbehold fredag d. 10. april fra Aktivitetshuset (Egedalsvænge 35-37 kld.). Der er afgang kl. 11.00 og der er plads til alle. Hvis du aldrig har prøvet at løbe kan du sagtens være med, og du vil hurtigt opleve at det bliver nemmere og nemmere.

Podedag Kokkedal

Æbletræer, mangfoldighed og fællesskab i Kokkedal!

25 mennesker var i lørdag d.11. april samlet om at lære podningens ædle kunst og for selv at lave æbletræer.

Det var en gruppe entusiastiske deltagere fra alle områder af Kokkedal, som deltog. Det var deltagere fra ejerlejlighedsområderne, parcel- og rækkehusområderne og de forskellige almene boligområder, som hyggede sig sammen med at lave æbletræer, samtidig med at snakken gik.

Læs mere

Biavl - Egedalsvænge

Opstartsmøde om biavl

Er du interesseret i at være med til at starte bistader op i Egedalsvænge og lave lokal honning, så er det nu du skal melde dig på banen. Vi starter op her i marts med at samle alle de interesserede beboere til et opstartsmøde. Hvis du er interesseret, så kontakt Majbrit på 22337813 eller mamo@3b.dk